Aktiviteter
DET SKER:
FOREDRAG
TIRS. D.17. FEBRUAR
PARAPLYMORDET
v. JOURNALIST ULRIK SKOTTE
Med en specialfremstillet paraply gik gerningsmanden tæt på Markov og skød en næsten mikroskopisk giftampul ind i låret på Markov, inden han forsvandt fra gerningsstedet. Markov var blevet forgiftet med ricin, og han døde fire dage senere.
Sagen blev aldrig opklaret dengang, og mange år efter den kolde krigs afslutning kastede den danske journalist Ulrik Skotte sig over sagen. Mordgåden viste sig nemlig at have tråde til Danmark…
Journalist Ulrik Skotte kommer til Rudkøbing og fortæller den unikke historie om hvordan han optrevlede en af den kolde krigs mest sagnomspundne mordgåder, og hvordan han pludselig stod ansigt til ansigt med den dansker, som ifølge den bulgarske efterretningstjeneste myrdede Georgi Markov.
Foredraget om paraplymordet finder sted:
tirsdag den 17. februar kl. 19.00 i Bio Langeland.
Billetterne koster 100 kr. og kan købes i Bio Langeland, på biografens app eller på Bio Langelands hjemmeside:
HELE ÅRET:
HELE ÅRET:
BØRN I BYEN Lydvandringer i børnehøjde
Langelands Museum inviterer til at udforske Rudkøbing bys historie gennem tre spændende lydvandringer : En om spøgelser, en om gadenavne og en om kendte langelændere (kommer til vinterferien 2025).
Lydvandringerne er indtalt af lokale stemmer og starter hver gang ved Langelands Museum på Jens Winthers Vej 12 i Rudkøbing.
Undervejs kan du enten scanne qr-koderne som lyden leder dig hen til, eller klikke dig ind på lydfortællingerne (klik på billedet →) og navigere efter det tilføjede kort.
Om “Rudkøbings spøgelser”: Foran Langelands Museum mødes Nelli med sin bedstefar. De har aftalt at gå en tur rundt i Rudkøbing, hvor bedstefar vil fortælle spøgelseshistorier. Du må gerne gå med – hvis du altså tør!
Stemmer : Nelli: Dicte // Bedstefar: Leif Andersen
Om “Rudkøbings personer”: Ved Langelands Museum på Jens Winthers Vej står morfar og venter på sit barnebarn, Isak. Morfar kan en masse gode historier om spændende personligheder her i Rudkøbing. Dem vil han fortælle Isak om på en hyggelig tur rundt i byen, og du må gerne komme med.
Stemmer : Isak: Johan L. Lollesgaard // Morfar: Troels Krøyer
Om “Rudkøbings gadenavne”: Foran Langelands Museum mødes Carl med sin mormor. De har aftalt at gå en tur rundt i Rudkøbing, hvor mormor vil fortælle historier om byens gader. Og nu spørger de om du vil med?
Stemmer : Carl: Wildfred // Mormor: Gitte Rasmussen
Projektet er skabt med midler fra Realdania.
KULTURZOOM

I historiens fodspor – Langelands historie i det fri
Langelands landskab gemmer på årtusinders kulturhistorie – men det er ikke altid til at se det. Med projektet I historiens fodspor tager Langelands Museum kulturhistorien ud i landskabet og byrummet og formidler nogle af de spændende historier, der har udspillet sig på øen igennem de sidste 400 år.
I historiens fodspor er en kulturhistorisk skilterute, bestående af 10 skilte på 10 langelandske lokaliteter. Hvert skilt fortæller i tekst og billeder om et konkret nedslag i Langelands historie, der er foregået lige dér, hvor skiltet står.
Skilteruten giver lokale og turister en mulighed for at lære om lokalhistorien, der hvor den er foregået. Men skiltene er også oplagte at bruge i undervisningsøjemed for både grundskole og ungdomsuddannelser. Kontakt museet for at høre mere om mulighederne for undervisningsforløb.
Projektet I historiens fodspor er støttet af:
Energi Fyns Almene Fond
Knud Højgaards Fond
Langeland Kommune
Lolland-Falsters og Langelands Købstæders Brandsocietets Fond